Skepticisme?
24. maj 2006 10:44, fremtidsblog
Jeg har i lang tid være mildest talt skeptisk til hele coaching-konceptet. Det er efterhånden nogle år siden coachingbølgen nåede Danmark, og jeg har i lang tid syntes at det her var noget mærkeligt amerikansk noget. Sådan er det jo ofte hvis man ikke sætter sig ind i tingene. Så på et tidspunkt stiftede jeg selv bekendtskab med en rigtig dygtig coach, som fik mig til at se anderledes på tingene. Jeg vil ikke sige at jeg nu er blevet "frelst", som jo en del mennesker i de kredse kan fremstå som. Men jeg kan se det fornuftigeog virkningsfulde i at bruge coaching i visse situationer, og det er derfor jeg gerne vil arbejde med konceptet; fordi jeg kan se at i den rigtige situation og til de rigtige mennesker, kan det være et utroligt effektivt redskab. Det at en del mennesker kan fremstå som en smule frelste, tror jeg nok kommer af, at hvis man skal være en dygtig coach, skal man tage det seriøst og gå op i det med liv og sjæl, og for nogle mennesker tager entusiasmen måske lidt overhånd samtidigt med at coachingen ofte indgår i en cocktail af alternative verdensanskuelser.
Coachingens problem er imidlertid at den ofte i medierne, og altså også i visse coach.-miljøer fremstår som en slags mirakelkur, der kan løse alle verdens problemer hurtigt og effektivt. Men sådan hænger det ikke sammen. Coaching er hårdt arbejde - både for den der coacher og den coachede. Det kræver af den coachede at vedkommende klart kan formulere et mål man kan arbejde mod, og til enhver tid kan tage stilling til hvad præcis man har brug for fra coachens side i arbejdet mod at nå et mål. Coachen skal så til enhver tid forholde sig til den coachedes ønsker. Dette kan synes nemt, men er faktisk krævende for begge parter.
Der er i forhold til den omtale coaching får også et behov, synes jeg, for at trække hele konceptet lidt ned på jorden. Som jeg ser det, indbefatter hele konceptet to dele; et konkret menneske- og værdisyn og en form for spørgeteknik. Coaching bygger på den humanistiske og anerkendende pædagogik, som vi kan se er forbillede i mange læringssituationer i dag. Man har jo for længst indset at pædagogikken fra den sorte skole, og den måde man behandlede elever på ikke fremmede læring. Og det at se coaching som en læreproces er vigtigt. Hensigten med coachingen er jo bevidstgørelse i forhold til en udfordring eller et mål, og at udvikle nogle handlekompetencer til at handle på situationen; Det vil sige en form for læring.
Det hele bygger på at coachen anerkender den man nu skal coache og det mål denne person har sat sig. Reinhart Stelter trækker paralleller tilbage til Deweys erfaringspædagogik, hvor den lærendes erfaringer til enhver tid danner grundlag for videre læring. Ligeledes henvises der til den kontruktivistiske tilgang med Lave og Wenger i spidsen, hvor man ser læring som en social praksis, og påpeger at læring finder sted i mange sammenhænge, og ikke kun i de situationer man umiddelbart forbinder med læring, og hvor læringen er planlagt. Den lærende skal ses som en del af et praksisfællesskab, hvor læringen "sætter sig" som personlig mening og betydning hos den lærende. Stelter ser her coachen som medvirkende i læreprocessen sammen med den coachede, men som en der holder sig i baggrunden og har til hensigt at understøtte den /de coachede i forhold til deres bevidstgørelse i arbejdet med at fortolke situationen.
Min pointe er at her er der ikke så meget hokus-pokus hvad coaching angår. Så er det det her med spørgsmålene. De er centrale i coachingsammenhæng, og kunsten her er jo at stille de rigtige spørgsmål på de rigtige tidspunkter, og ofte kan man blive overrasket over hvor elementære spørgsmålene der bliver stillet, egentlig er . Så kan man jo spørge sig selv om hvorfor man skal ud og betale i dyre domme for en coach hvis det hele er så simpelt. Svaret er at coaching virker. Brugt på den rigtige måde og i sin rette sammenhæng er det et godt værktøj til at skabe afklaring og motivation til at gå ud og handle på sit mål med det samme. En god coach har, som jeg ser det, en evne til at lige tænke et skridt videre i situationen, i forhold til den coachede, og på den både opnås der en form for ny erkendelse og bevidsthed.

24. nov 2011 10:35
I have to thank you for this epic web-site .I undoubtedly liked any very little bit of it.
24. nov 2011 10:35
Thanks for taking the time to talk about this, I feel fervently about this and I take pleasure in learning about this topic
19. apr 2012 03:38
Coach outlet in our store sale cheap, large of womens top coach product in our coach factory store, fashion style of coach is your best choice for dressing, pick your coach now.
4. maj 2012 05:57
I wanted to thank you for this great blog! I really enjoying every little bit of it and I have you bookmarked to check out new stuff you post. http://www.jeremyscottlocker.com