I en artikkel hentet fra CIFS (Instituttet for fremtidsforskning, eller Copenhagen Institute for Futures Studies) hjemmesidede, i øvrigt blev brugt ved årets studentereksamen i dansk stil, beskriver Gitte Larsen (CIFS) fremkomsten af en ny måde at leve og være på. I dag omtaler vi mennesker som individer, baseret på at et individ tager udgangspunkt i sig selv og ser identitet og livsverden som afgørende parametre i definitionen af sig selv. Identiteten er baseret på hvordan individet forholder sig til modsætningsforhold som fx arbejde - familie, og individet styres af rammer, planlægning og disciplin.

Gitte Larsen lancerer så begrebet om situidet, som er den der skal afløse individet. Situidets udgangspunkt er til enhver tid situationen, og afgørende for situidets opfattelse af sig selv, er hvor vedkommende placerer sig selv, og det vigtige her er at placere sig selv i situationer der er  meningsfulde. Situidet vil således handle forskelligt i forhold til hvilken situation vedkommende befinder sig i, og har intet problem med at skifte mellem mange forskellige situationer. Situidets personlighed skabes derfor gennem de kontekster eller netværk det der en del af, og skelner ikke mellem indre og ydre faktorer, så som arbejde og familie, men lader det hele glide sammen. Det der styrer situidet er sammenhænge, relationer, fleksibilitet og valg.

Netop muligheden for at placere sig selv, er noget mennesker i dag har rig mulighed for. Definitionen af hvem man er, er hos situidet afhængig ag de fællesskaber man deltager i, og her dannes ens identitet i stor grad. Samtidigt er situidet selv med til at definere de fællesskaber det indgår i. Ikke mindst ved brug af internet er det nemt at danne nye netværk og fællesskaber - hvad enten de er netbaserede eller også foregår i det virkelige liv (eller IRL  - in real life - som det hedder i de kredse). På nettet kan man finde et hvilket som helst interessefællesskab. Fx er virtuelle mødregrupper for nybagte mødre meget udbredt. Vores personlighed og identitet bliver løbende defineret og omdefineret, og individets store spørgsmål om "hvem er jeg" bliver ikke så vigtigt for situidet, da hvem man nu er, er noget der afhænger af hvilken situation man befinder sig i.

Hvilken betydning har så situidets fremmarch på fremtidens arbejdsliv? Umiddelbart kan man sige at udviklingen er helt i tråd med tendensen hvor vi ser flere freelancere og selvstændige, og færre fastansatte lønmodtagere. Delvis fordi dette er nemt for arbejdsgiveren; man kan hyre den medarbejder man ønsker i et stykke tid til at udføre en opgave, og når opgaven er løst, vandrer medarbejderen videre. Men ligeledes ser det ud til at mange medarbejdere, især situidet, ønsker denne form for arbejdsliv. Der er en tendens i vikarbureauer, at folk arbejder for bureauet hos skiftende arbejdsgivere på permanent basis. De ønsker ikke at være bundet af faste arbejdstider og arbejdsopgaver, og vil have muligheden for at sige nej når der er bud efter én og det ikke lige passer dem at arbejde netop den dag. Hvor ansættelse gennem vikarbureauer traditionelt har givet muligheder for at komme ind i en virksomhed og opnå fastansættelse på sigt, er dette ikke længere målet for mange medarbejdere.

Som jeg tidligere har været inde på, er én vigtig faktor ved fremtiden at tid og sted-dimennsionerne ophæves - eller i det mindste svækkes betydeligt. I et sådan samfund passer situidet godt ind, da det ønsker at gøre tingene på sin måde på det tidspunkt og det sted der passer bedst. Det afgørende er selve situationen, og man gider ikke beskæftige sig med arbejdsopgaver som man ikke finder meningsfyldt, da man opfatter det som spild af tid. På den måde er det nok måske fornuftigt nok af danske virksomheder at lægge fx produktionsopgaver og andre rutineprægede opgaver i udlandet, da det med tiden kan blive svært at finde arbejdskraft i Danmark. Vi har allerede set det i enkelte serviceerhverv; rengøring, for eksempel. Denne type jobs er ikke så attraktive for danskere, og udføres derfor i stor grad af udlændige. Den samme udvikling tror jeg også vil brede sig til en række andre opgaver af mere eller mindre rutinemæssig karakter.

Et nøgleord for situidet er valg. Man må tage stilling til hvilke situationer man vil placere sig i, for mulighederne er uendelige. Samtidigt giver det masser af muligheder - især for dem der formår at overskue alle mulighederne og foretage de rigtige valg. Især siden janteloven er en zombie, bliver det til frit valg på alle hylder, og kendetegnende ved mennesker er tro på at man kan. Spørgsmålet her er så hvad der sker med de andre? Dem der ikke er lige så fremadstormende som den nye kreative klasse, og som stadig er en lille smule tynget af janteloven, eller som har brug for hjælp til overhovedet at komme på arbejdsmarkedet, og til at fastholde sin tilknytning til et job. Man ved jo at denne "man er sin egen lykkes smed"-holdning har en tendens til at øge ulighederne mellem mennesker. Jeg har ikke svaret her, men jeg ved at både politikere og virksomheder - og alle os andre - bliver nødt til være mere åbne end vi er i dag, og tilbyde hjælp og støtte for disse mennesker.

Instituttet for Fremtidsforskning opererer med betegnelsen Creative Man på fremtidens medarbejder. Og Creative Man må vel anses for at være et situid, som jeg ser det. Eller også er det at være situid en egenskab, eller en faktor, hos Creative man. Vigtigt for de fællesskaber Creative Man indgår i, er at de skal opfattes om meningsfulde for vedkommende, og i stedet for at tilpasse sig omverdenen, sørger han for at omverdenen tilpasser sig ham, hvilket hænger godt sammen med det faktum at flere ønsker at arbejde under løsere rammer Det centrale er at man arbejder af lyst i stedet for af pligt

Situidets balancegang bliver af finde balancen mellem det at være noget helt specielt - for det at være som alle andre et yt - og det at deltage i et fællesskab. Vi vil sætte vort eget præg på fællesskaberne med vores egne værdier - de er nemlig ikke noget vi almengyldigt som vi overtager fra forældre, arbejdsgivere eller andre autoriteter. De skal være vores egne, og de vil for situidets vedkommende afhænge af hvilken situation man befinder sig i.

Teorien om situidet er CIFS bud på fremtidens menneske. Det er en kendsgerning at udviklingen går mod en mere kontekstafhængig tilværelse. Om udviklingen af situidet er godt eller skidt, og fordele og ulemper ved denne udvikling, er en anden diskussion.

Jeg er faldet over en liste over zombier på Instituttet for Fremtidsforsknings (CIFS) hjemmeside (http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?lng=1&categoryid=2), som jeg synes fortjener et par kommentarer.

Zombierne er udødende produkter og begreber der ifølge CIFS bud vil forsvinde indenfor de næste ca. 15 år. Når man på denne måde fokuserer på hvad der forsvinder, er det fordi disse ting på en måde uigenkaldelig bliver væk, og således udgør de en større ændring i vores tilværelse end de ting der kommer i stedet for, som man i større eller mindre grad kan til- eller fravælge. I artiklen bruges eksempelet telefonbokse. De er snart historie, og der er ikke andet at gøre end at affinde sig med det. De er blevet erstattet af mobiltelefoner, som vi (i hvert fald til en vis grad) kan til- eller fravælge efter behov. En anden grund til at fokusere på zombier kan, ifølge artiklen, være at ved at kigge på det der er ved at forlade os, kan vi åbne øjnene for nye muligheder.

En række af de produkter og begreber der er at finde på zombie-listen, er ting der vil forsvinde fordi der sker et opgør med dimensionerne tid og sted. Og netop tid og sted er jo noget der i den grad har været med til at sætte dagsorden i samfundet, og ændringer i en ændret opfattelse her, vil have vidtrækkende konsekvenser. Vi kan allerede nu frit vælge hvornår vi vil se TV-programmer, og mange offentlige ydelser kan klares via en computer, og mulighederne for hvilke tjenester man kan dække i det virtuelle rum bliver stadigt større. Og tænk bare på netshopping; det vinder stadig mere udbredelse. Hvilket jeg jo godt kan forstå, og kender godt fra mig selv. Med en travl hverdag med familie og job, er det noget nemmere at sætte sig foran computeren om aftenen i stedet for at stå i kø i forretninger sammen med alle de andre. Og når man så endelig skal ud at shoppe, skal butikkerne skulle byde på noget specielt, og skal kunne give en oplevelse ud over at "bare" sælge en vare. Medaljens bagside er så hvad der sker med byudviklingen. Men så langt ser den ikke ud til at lide nogen nød, og specialforretninger skyder frem - netop forretninger der kan tilbyde noget udover blot at sælge.

Dette er sådan set bare et lille udpluk af de zombier som jeg finder interessante. I arbejdssammenhæng vil der naturligvis være en række erhvervstitler der forsvinder. Dernæst står "lønmodtager" som en zombie. Jeg kan godt se at antallet af lønmodtagere vil blive reduceret kraftigt, men at de er en udødende race har jeg svært ved at forestille mig. CIFS kalder fremtidens medarbejder for Creative Man. En medarbejder der motiveres af at være kreativ og nytænkende, og som vægter udfoldelsesmuligheder i jobbet højest. Vi kan allerede nu se at denne form for medarbejdere vinder frem, og det er også denne form for kreative vidensarbejdere  regeringen hele tiden minder os om er Danmarks konkurrenceparameter i udlandet, og som skal sikre vores overlevelse. Men jeg synes det er svært at forestille sig at dette bliver så udbredt som CIFS spår inden for en så kort tidsramme som de opererer med. Det ligger ikke til alle mennesker at være kreativ og innovativ, og nogle mennesker tror jeg stadig vil have det bedst med et mindre krævende arbejde. Men én ændring som forandringerne på arbejdsmarkedet helt sikkert fører med sig, er at det vil give udtrykket "at få sig et job" en ny mening. For eksempel skal man i dag  når man skal vælge uddannelse undersøge beskæftigelsesmuligheder i den anden ende.  (I øvrigt er også begrebet "færdiguddannet" en zombie.) Dette tror jeg vil blive unødvendigt, da fremtidens medarbejder i sjældnere grad vil være fastansat i en virksomhed, men i stedet arbejde på projektbasis eller som freelancer af en eller anden art. Og i og med den tidligere nævnte ophævelse af dimensionerne tid og sted, vil arbejdsopgavernes geografiske placering blive mindre vigtige. Så problemstillingen med at der eksempelvis er alt for mange ledige ingeniører i København, vil være historie, da man kan arbejde med en løsere tilknytning til flere forskellige arbejdsgivere, og ofte hvor som helst i verden. Værd at bemærke her er at janteloven også kandiderer til zombie-status, og et kendetegn ved fremtidens medarbejder er også at man ved at man kan noget, og derfor ikke vil være bange for at sætte nye projekter i gang. Det at have et sikkert og fast job bliver mindre vigtigt, og mange vil føle sig bundet i for stor grad. Behovet for udfordringer og følelse af at selv være herre over sin egen tilværelse vejer tungere end at få en fast månedsløn hver måned. Man skulle derfor mene at en konsekvanes af dette vil være at mindre fokus på materielle goder, da dette med at have en fast månedsindkomst bliver underordnet. Samtidigt kan vi se at det bliver stadigt dyrere at bo i de større byer, og vi ved at det er neop her denne type mennesker vil bosætte sig. Hvordan dette så kan hænge sammen kan jeg ikke umiddelbart nogen fornuftig forklaring på. Ud over at disse mennesker tager sig godt betalt for det arbejde de laver.

Og så kan jeg ikke lade være med at komme med et lille indspark i efterlønsdebatten; Begrebet pensionsalder er en zombie. I denne her individualiserede verden vil også være stor forskel på levealder. Afhængig af ens liv, kan man være nedslidt som 55-årig, eller man kan være i fyr og flamme og stadig aktiv på arbejdsmarkedet som 80-årig. På denne måde vil en fast alder for hvornår man kan gå på efterløn eller pension ikke være relevant, og hvis man ønsker at beholde den del af arbejdsstyrken der virkelig kan blive på arbejdsmarkedet noget længer, så skulle man måske overveje en mere kreativ og individuelt tilpasset løsning på hele efterløns- og pensionsspørgsmålet.

Et kig på zombielisten siger mig at vi overhovedet ikke er langsigtede og ambitiøse nok i vores planlægning af fremtiden. Dette gælder ikke mindst politikere, men også selvfølgelig også os andre. På den anden side er listen heller ikke nogen facit, og det kan være svært at have fantasi til at forestille sig hvordan fremtidens samfund vil se ud hvis disse zombier forsvinder. Det kan jo være det er listen der er for ambitiøs, men det tror jeg nu ikke. Før eller senere vil zombierne forsvinde - om det sker inden 15 år er uvist. Men problemstillingen er nok at disse ting og begreber har altid været der (i hvert fald for os der ikke er alt for gamle), og det er svært at forestille sig verden uden dem.